Sv. Å. Rossen – Skriveforlaget

Martinus’ filosofi kort fortalt

Heidi Wendelboe — Fri, 23 Feb 2024 13:48:33 +0000

Denne bog er en kortfattet beskrivelse af det verdensbillede, som den danske forfatter Martinus (1890-1981) beskrev i en omfattende litteratur.

Ifølge Martinus er livet på Jorden kun er et lille udsnit af verdensaltets uendelige mange livsformer. Alt liv er en udfoldelse af den evige Guddom, som er alkærlig, alvis og almægtig. De levende væsener i tilværelsen er alle udødelige, eftersom de har rod i Guddommens eget væsen.

Menneskenes tilværelse på Jorden er en videreførelse af mineralriget, planteriget og dyreriget på vej mod gudsriget. De nuværende mennesker er under forvandling fra dyr til menneske dvs. til et ”rigtigt” menneske, som er alkærligt ligesom dets guddommelige ophav. Denne forvandling strækker sig overmange tusinde år og omfatter alle de mennesker, som har levet på Jorden. Det er muligt, fordi hvert menneske er udødeligt og har talrige liv til sin forvandling (reinkarnation). Om ca. 3000år vil alle mennesker være genfødt som rigtige mennesker og gudsriget dermed opstået.

De mørke tilstande, som hersker i menneskeheden på Jorden i disse år er en gammel kulturs undergang og en ny kulturs allerførstedaggry. Mørket i menneskers skæbne er en nødvendigerfaringsdannelse for at kunne skabe lyset.

Martinus’ kosmiske verdensbillede og åndshistorien II

Webredaktør Skriveforlaget — Fri, 04 Nov 2022 10:40:01 +0000

Martinus’ verdensbillede er unikt i verdenshistorien. Det giver et afrundet og færdigt billede af verdensaltet som et guddommeligt skaberværk, som ikke er blevet til på noget tidspunkt, men er en evig skabelse af en almægtig, alvidende og alkærlig Gud. Den evige skabelse finder sted i kredsløb, hvori de levende væsener er under stadig udvikling. Mennesket og menneskeheden gennemlever nu en mørk historisk periode med krige, sygdomme, depressioner og lidelser. Men disse tilstande er et led i en udvikling af en ny mentalitet, som afviser materiel grådighed og vold, men i stedet viser tolerance, ligeret, menneskelighed og alkærlighed. Martinus ser en strålende og lykkelig fremtid for menneskeheden og hvert enkelt menneske, når alle er kommet igennem dommedags- eller ragnarokperioden. Det enkelte individ reinkarnerer gennem historien og er med i hele udviklingsprocessen og opstandelsen til Guds rige.

Dette værk i to bind er en revideret og udvidet udgave af en tidligere bog ”Martinus’ Verdensbillede” fra 2008. Udvidelsen består blandt andet i en sammenligning med fortidens store religioner og filosofier, for eksempel den kinesiske taoisme, den indiske brahmanisme, Kristus, antikkens græske filosoffer, særlig Parmenides, Platon og Plotin. Desuden med Hermesskrifterne fra Egypten, gnosticismen fra de første århundreder efter for tidsregning og med mystikere fra alle religioner. Selvom Martinus’ verdensbillede er unikt og enestående i sin helhed, kan man i de historiske religioner og filosofier finde interessante paralleller til dele af Martinus’ helhedsbillede af tilværelsen og livet. Der redegøres tillige for kristendommens historiske forhold til reinkarnation.

Martinus’ kosmiske verdensbillede og åndshistorien I

Webredaktør Skriveforlaget — Fri, 04 Nov 2022 10:31:21 +0000

Martinus kosmologi

Heidi Wendelboe — Mon, 15 Mar 2021 12:32:39 +0000

Martinus var en ekstraordinær intuitiv begavelse, som lod ham se livet som et kosmos, et ordnet verdensalt med en materiel- og en åndelig side, som underbygger hinanden.

Verdensaltets byggesten er levende væsener, som er udødelige i deres kerne og både har en åndelig og en materiel natur. Verdensaltet som helhed er et altomfattende levende væsen: den evige Guddom, der har hele verdensaltet som sit legeme, og hvis skabende ånd gennemstrømmer universet. Verdensaltets utallige levende væsener er alle dele af det guddommelige legeme, og deres ånd har rod i Guddommens ånd.

De levende væsener udvikler sig i kredsløbsbaner som for eksempel reinkarnationskredsløb. Planter, dyr og mennesker udvikler sig gennem utallige fysiske tilværelser, og de nuværende mennesker vil udvikle sig fra umodne, intolerante og krigeriske stadier til humane, tolerante og fredselskende kulturtrin.

De levende væsener udvikler sig primært gennem egne erfaringer fra utallige liv. Deres erfaringer opsamles liv for liv i deres udødelige åndskerne og bliver til både praktiske, teoretiske og moralske evner i de følgende liv. På grundlag af karmaloven vender væsenernes handlinger tilbage til dem selv som skæbneoplevelser og giver dem de personlige erfaringer, som er nødvendige for deres fortsatte udvikling.

Udviklingens mål for menneskeheden er skabelsen af et internationalt verdensrige med retfærdighed og fred, som bygger på, at alle mennesker er blevet tolerante og kærlighedsfulde.

Vejen til kosmisk bevidsthed

Webredaktør Skriveforlaget — Wed, 13 Jan 2021 10:20:16 +0000

Martinus er en dansk ”profet”, som blev født i Vendsyssel 1890 og døde i København 1981. Han havde i 1921 nogle dybtgående åndelige oplevelser, som gav ham indsigt i livets højere natur og mening.

”Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne …”

Martinus erfarede, at alt liv på Jorden er under udvikling – ikke på grund af tilfældige genmutationer, men som følge af en guddommelig skabelsesplan. Menneskene har udviklet sig fra dyrene med det mål at blive kærlige, indsigtsfulde, raske og smukke mennesker. Forvandlingen fra dyr til fuldkomment menneske er en langvarig og dybtgående proces, som kræver utallige liv. Alle nulevende mennesker, som er undervejs i denne forvandling, har stadig egenskaber fra dyreriget i form af større eller mindre grad af stridbarhed, magtbegær, selvhævdelse og egoisme, men også større eller mindre grad af næstekærlighed, empati og tolerance, som peger fremad mod det ”rigtige” menneskestadium.